Menu

Denne side indeholder annoncer, og er dermed sponsoreret. Læs mere

Undgå at Black Friday ender i udsalgsanarki

Hvert år sidst i november skydes julesalget i gang med Black Friday, der velsigner forbrugere rundt om i verden med vanvittigt gode tilbud og høje rabatprocenter. Fænomenet er amerikansk og ligger umiddelbart i forlængelse af Thanksgiving, der fejres sidste torsdag i november. I år kommer Black Friday til at ligge den 24. november, og det gælder ikke kun hjemlandet USA men også i Danmark, hvor flere og flere butikker og varehuse inkorporerer udsalgsfænomenet i deres salgsstrategi. Siden Black Friday rigtig fik fat i det danske marked omkring 2013, har det vist sig ualmindeligt populært blandt danske forbrugere. Faktisk slog 2015 rekorden som største handelsdag nogensinde i dansk historie målt på Dankortforbrug. Black Friday er både en tilbudsfest og tilbudskaos med mange mennesker og stor rift om tilbudsvarerne. Og hvad med de ansatte? I mange butikker er Black Friday én af årets travleste arbejdsdage. Det er både hårdt og stressende for de ansatte, der i mange tilfælde ikke får kompensation for den ekstra arbejdsbyrde. Hav det i tankerne når du bliver utålmodig i køen til kassen eller prøverummet.

Gyserhistorier fra Black Friday i udlandet

Hos både vores engelske og amerikanske naboer har Black Friday i flere tilfælde udviklet sig til et regulært udsalgsanarki, der blandt andet har resulteret i kvæstede kunder og medarbejdere, og i de værste skrækscenarier fra dagen har det udviklet sig til dødsfald. Sådan endte det på Black Friday i 2008, da en Walmart-ansat i en afdeling i New York skulle åbne butikken og blev overmandet af en enorm menneskemængde, der endte med at trampe ham ihjel. Det er én af de mest kendte sager, netop fordi det endte så katastrofalt, og heldigvis findes der ikke mange eksempler, hvor udfaldet har været så ekstremt. Men det er et billede på det tankesæt, som kunder på Black Friday tager med sig på indkøbsturen. Det er netop den fremgangsmåde, som selve Black Friday-opsætningen henleder til ved at tilbyde enorme besparelser på varer – i begrænset omfang. Netop denne begrænsning kombineret med et først til mølle-princip er en naturlig anledning til spidse albuer og hensynsløs adfærd. Hvis ikke Black Friday herhjemme også skal ende i hovedløs indkøbskrig, må vi bruge vores sunde fornuft og respektere køkulturen.

Tag hensyn

Ved at følge nogle enkle retningslinjer, kan vi alle være med til at gøre afholdelsen af Black Friday til en god oplevelse. Ikke kun for os selv som kunder, men også for de butiksansatte der kæmper for at komme helskindet igennem dagen. Først og fremmest må vi vise hensyn både til de ansatte og til de andre kunder. Først og fremmest vent til det bliver din tur fremfor at springe over i køen, det lyder banalt, men hvis du bryder med køkulturen, følger andre efter, og det ender i både kaos og utilfredse kunder. Omvendt hvis du viser respekt over for dine indkøbskolleger, vil du som regel oplevelse samme adfærd den anden vej rundt. Til sidst skal du huske at smile til kundebetjeningen ved kassen, de har brug for alt den opbakning, de kan få på denne krævende arbejdsdag i november.

På jagt efter vilde Black Friday tilbud?

Vores oversigt over Black Friday er helt sikkert noget for DIG. Her får du en super simpel oversigt over alle de bedste danske butikker der holder Black Friday!

Gå til oversigten!