Menu

Kan familiehygge og Black Friday forenes?

Ja, det kan det utvivlsomt. Man forbinder måske ikke umiddelbart Black Friday med kvalitetstid med familien, men man kan faktisk sagtens gøre det til en god oplevelse for både store og små. Black Friday finder sted sidste fredag i november, og i år 2017 bliver den 24. november, hvor tilbudsfesten skydes i gang. Der er nemlig lige netop tale om en tilbudsfest, et slaraffenland af nedsatte varer og skyhøje rabatter. Da december måned ligger lige for døren, udnytter mange dagen til at få nogle billige julegaver i hus. Det er en oplagt mulighed for at samle familien om julegaveindkøbene og tage forskud på julehyggen med en shoppetur inde i byen.

Hold fri og afsæt tid til juleindkøbene

Black Friday kan være en kaotisk affære med mange mennesker og stressede butiksmedarbejdere. Men hvis du alligevel skal bruge dagen på at stå i kø, kan det jo ligeså godt være sammen med dine nærmeste. En anden fordel ved at tage familien med på juleindkøb på Black Friday er, at børnene kan udvælge deres specifikke gaveønsker, som måske er markant nedsatte. I kan også forberede jer hjemmefra og udarbejde en udførlig liste over de ting, I er på udkig efter. Sørg eventuelt for at få indsamlet ønskelister fra dem, der skal have gaver den 24. Hvis man ved, hvad man går efter kan man spare nogle timer i tætpakkede butikker og afsætte mere tid til familiehygge. Under alle omstændigheder er det en god idé at holde dagen fri, så man kan gå stille og roligt til værks frem for at stresse over at skulle nå det hele på få timer. På Black Friday er tålmodighed altafgørende for, hvordan dagen kommer til at forløbe.

Julelys og brændte mandler

Det er ikke længere nogen kæmpe overraskelse, når da danske butikker finder julepynten frem engang midt i november. Når vi når til de sidste dage af den kolde vintermåned, er der altså julepynt og udsmykning i langt de fleste butiksvinduer på gader og stræder. Bor du i nærheden af Aarhus er en Black Friday-familietur til strøget altså pakket ind i jul på alle fronter. Julelysene, der pynter ned gennem hele strøget, bliver tændt, og Salling har formentlig også sat strøm til de tusindvis af pærer, der på denne tid af året pryder butikken og lyser hele området op. Boder med lækre julegodter som brændte mandler, æbleskiver og pebernødder står spredt ned af gaden fra Banegårdspladsen helt ned til Store Torv. Der er således masser af muligheder for at få en snack imellem indkøbene og gøre det til en hyggelig dag. Hvis I får overstået juleindkøbene hurtigere end forventet, kan I jo eventuelt smutte forbi Den Gamle By, der måske også er begyndt at åbne op for juleriet. Under alle omstændigheder er Black Friday en udflugt værdig især i de store byer, hvor der virkelig bliver gjort noget ud af begivenheden. Udnyt muligheden for at spare penge på julegaverne og samtidig bruge dagen på en hyggelig dag med familien.

På jagt efter vilde Black Friday tilbud?

Vores oversigt over Black Friday er helt sikkert noget for DIG. Her får du en super simpel oversigt over alle de bedste danske butikker der holder Black Friday!

Gå til oversigten!